IBC Kurser

Forside Webanalyse Kursisterne fortæller
tips tricks website 866x113

Pletskud eller helt ude i skoven

Flere udfordringer i jobbet og en higen efter at blive opdateret gjorde, at Kim Clausen tastede www.marketinguddannelse.dk i adressefeltet og fandt frem til kurset Webanalyse. – Jeg har længe beskæftiget mig med webstatistik, men der var stadigvæk nogle små områder, hvor jeg ikke vidste om vores markedsføringsindsats og kroner ramte plet, siger Kim.

Af Eva Vindbæk Tost

Med en let afslappethed og kaffe i koppen begynder Kim at berette om sine oplevelser. Kursusbeskrivelsen til Webanalyse passede 'spot on' med hans ønsker og udfordringer. – Jeg havde ikke set andre kurser af det format, og det indeholdt lige præcis det, jeg søgte efter. Det virkede meget relevant for mig, fortæller Kim Clausen, som i dag er webmaster i Munkebjerg Gruppen.

Før kursusstart var Kim både nysgerrig og spændt på om undervisningen og underviseren ville svare til beskrivelserne. Kim kendte intet til underviseren, men blev ret hurtigt overbevist – Jacob var en ung energisk gut, som brændte for det her. Han inspirerede mig virkelig til at komme i gang med arbejdet, beretter Kim begejstret. Og Kims entusiasme omkring Jacob fortsætter: – han var dygtig til at skræddersy undervisningen til vores niveau, og egentlig koge hans egen hverdag ned til små tips, tricks og pletskud. Derudover havde han nogle gode cases fra hans tidligere jobs og erfaringer, hvor han var eminent til at formidle og illustrere.

Kursisterne-fortller---webanalyse---Kim1
Helt ude i skoven befinder Kim Clausen sig rent fysisk fra mandag til fredag - på nettet rammer han plet. Kim og Munkebjerg Gruppen har haft stor gavn af hans deltagelse på kurset, Kim har opnået nye og brugbare redskaber som gør webstatistikken lettere og mere håndterbar.


Sort på hvidt

Udbyttet af kursusdagene blev hurtigt klart. Kim var blevet en opdatering og flere værktøjer rigere. – Lige pludselig fik jeg nogle klare tal på markedsføringen på de forskellige hotellers sites og vi vidste nu helt præcist, om vi gjorde det godt eller skidt... Selvfølgelig kunne vi godt se besøgstallene og hvornår vi 'peakede' før, men nu kunne vi se helt ned i detaljer; de enkelte søgeord, om brugerne var kommet ind på den her reklame og i den dur, beretter Kim.
En anden øjenåbner for Kim var, da Jacob kom ind på mobil/tablet markedet. – Her kunne jeg jo pludselig se, hvor vi bliver besøgt fra... fra små skærmstørrelser... fra iPads selvfølgelig... og det gav jo anledning til spørgsmålet; hvordan ser vores websites ud i det format.

Med sig i rygsækken fik Kim også en større indsigt i, hvordan markedsføringskronerne fordeler sig og bruges bedst muligt, og han er blevet bedre til at vurdere annoncesælgere, deres produkter og salgstal kontra det reelle udbytte. Der var også tips, som Kim inkorporerede på arbejdspladsen med det samme. – Jeg har slået en alarm funktion til, som fortæller mig, hvis der er udslag af både positiv eller negativ karakter, det kan jo både skyldes et website som er nede eller en inspirerende bannerannonce. Derudover er tilbagemeldingen til mine chefer blevet meget nemmere, eftersom jeg nu direkte genererer rapporter, så de kan se tallene for om vores søgninger er gode eller ej.

Networking blev en naturlig del af kurset
En af Kims forhåbninger til kursusopholdet var også muligheden for at sparre og lære af de andre kursisters udfordringer og problemer. - Det er særdeles værdifuldt at sidde med kompetente medkursister, hvor man kan drøfte alt det, man ikke sidder med til daglig, såsom hvordan bruger I det her? Og er jeg helt ude i skoven, hvis jeg gør sådan osv., beretter Kim.

Efterfølgende har Kim og nogle af de andre udvekslet ideer og løsningsforslag med hinanden. - Vi oplevede stor succes med en reklame i et magasin, og dette gav jeg selvfølgelig videre til en anden kursist ... og en måned efter havde han/OK Benzin indrykket en reklame i akkurat samme magasin med samme placering, og resultatet havde også været fremragende for dem, fortæller Kim og smiler – ja, det er fedt at netværke og sparre med andre 'geekede' venner som en selv.



Hjælp os med at sprede budskabet! Del med dine venner på fx Facebook:
 

    Deprecated: Function split() is deprecated in /home/ibckurser/domains/marketinguddannelse.dk/public_html/modules/mod_skitter_slideshow/tmpl/default.php on line 156

    Deprecated: Function split() is deprecated in /home/ibckurser/domains/marketinguddannelse.dk/public_html/modules/mod_skitter_slideshow/tmpl/default.php on line 157

    Deprecated: Function split() is deprecated in /home/ibckurser/domains/marketinguddannelse.dk/public_html/modules/mod_skitter_slideshow/tmpl/default.php on line 158

Tilskud til uddannelse

Tilskud til uddannelseHvis du er i job, er der flere muligheder for at få tilskud til uddannelse. Du kan søge VEU godtgørelse (løntab) eller Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) til mange af IBCs uddannelser.

Læs mere: Tilskud til uddannelse

Er du blevet ledig?

Kurser for ledigePå IBC finder du turboforløb til ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Her får du meget uddannelse på kort tid. Det er hårdt og krævende - til gengæld bliver du hurtigere klar til nyt job.

Læs mere: Efteruddannelse for ledige

RET til efteruddannelse?

Ret til efteruddannelseHvis du er omfattet af en overenskomst på det private område, har du  ret til at uddanne dig i arbejdstiden. Det er gratis, og du vælger selv den uddannelse, du synes er bedst for dig.

Læs mere: Måske har du RET til uddannelse