Her finder du forskellige praktiske oplysninger om Grafisk Design TURBO.
Tid og sted Grafisk Design TURBO starter hold flere gange om året i Kolding. Uddannelsen består af 30 intensive kursusdage på kursuscentret. Der er mødepligt til uddannelsen, og undervisningen foregår alle dage kl. 9-16.
Krav til udstedelse af uddannelsesbevis Der er ingen eksamen på Grafisk Design TURBO, men følgende krav til udstedelse af uddannelsesbevis gælder:
- Et fremmøde på minimum 80%
- Aktiv deltagelse i undervisningen
- Holdlederens vurdering af dit udbytte som tilfredsstillende.
Pris Uddannelsen er gratis for ledige i VEU-målgruppen med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. For dig der er i job koster uddannelsen kr. 2.450.
Følgende AMU-fag indgår: 44353 Grafiske virkemidler til layout i tekst 44361 DeskTop Publishing i virksomheden 44397 Kommunikation - virksomhedens image 45859 Billedredigering i medarbejderens jobfunktion 40804 Elektronisk korrektur med PDF 45808 Konceptudvikling
VEU-godtgørelse og tilskud til transport, kost og logi Hvis du er i job og ikke har en videregående eller højere uddannelse eller ikke har brugt din uddannelse de sidste fem år, har du mulighed for at søge om VEU-godtgørelse (løntabsgodtgørelse). Hvis du samtidig har mere end 60 km til kursusstedet, har du også mulighed for at søge tilskud til transport, kost og logi efter gældende regler. Det er din A-kasse, der administrerer ordningen og afgør, om du er VEU-berettiget.
Har du langt til kursusstedet? Hvis du har langt til kursusstedet, har du mulighed for at overnatte i Kolding eller Aabenraa på favorable vilkår.
Forplejning Uddannelsen indeholder IKKE forplejning. Du kan købe kaffe/the, frokost m.v. i IBCs velassorterede kantine, eller du kan tage madpakken med.
Afbestilling Hvis du er nødt til at melde afbud til uddannelsen, beder vi dig give os besked snarest muligt. Ved framelding senere end en (1) uge før kursusstart, eller ved udeblivelse fra kursets første dag, forbeholder IBC sig ret til at opkræve en afgift. Du har dog mulighed for at overdrage deltagelse til en kollega, og dermed undgå afgift. Der er ingen afgift for dig, der er ledig.
Læs mere:
Tilmelding:
Tilmeld dig Grafisk Design BASIS som 6-ugers forløb
Hjælp os med at sprede budskabet! Del med dine venner på fx Facebook:
|