IBC Kurser

Forside Photoshop Avanceret Praktiske oplysninger
Tips_og_Tricks_Ny_Header

Praktiske oplysninger

Her finder du forskellige praktiske oplysninger om Avanceret billedbehandling.

Tid og sted
Avanceret billedbehandling starter hold flere gange om året i Kolding. Kurset består af 5 intensive kursusdage på kursuscentret. I alt strækker kurset sig over ca. 1 måned. Der er mødepligt til uddannelsen.

Næste studiestart: 1. marts 2012


Krav til udstedelse af uddannelsesbevis
Der er ingen eksamen på Avanceret billedbehandling, men følgende krav til udstedelse af kursusbevis gælder:

  • Et fremmøde på minimum 80%
  • Aktiv deltagelse i undervisning
  • Holdlederens vurdering af dit udbytte som tilfredsstillende

Pris
Uddannelsen er delvist finansieret via Undervisningsministeriet. Faktura vil blive fremsendt ca. 10 dage inden kursusstart. Uddannelsen er baseret på arbejdsmarkedsuddannelser (AMU).

Følgende AMU-fag indgår i uddannelsen:
44361 DeskTop Publishing i virksomheden DKK 528
45859 Billedredigering i medarbejderens jobfunktion DKK 352

Fleksibelt deltagergebyr DKK 700

Samlet pris for Avanceret billedbehandling
inkl. lån af bøger, materialer og pc.
DKK 1.580

Fleksibelt deltagergebyr
Det fleksible deltagergebyr, som er indeholdt i prisen, omfatter særlig tilrettelæggelse af forløbet, herunder blended learning, individuel sparring/rådgivning samt i visse tilfælde dobbelt lærerdækning og gæsteundervisning.

Vi tager forbehold for prisændringer som følge af ministerielle tiltag.

VEU-godtgørelse og tilskud til transport, kost og logi
Hvis du ikke har en videregående eller højere uddannelse eller ikke har brugt din uddannelse de sidste fem år, har du mulighed for at søge om VEU-godtgørelse (løntabsgodtgørelse). VEU-godtgørelse bliver udbetalt til dig eller din arbejdsgiver. Det er din A-kasse, der administrerer ordningen og afgør, om du er VEU-berettiget.

Du har mulighed for at søge befordringsgodtgørelse. Hvis du har mere end 60 km til kursusstedet, har du desuden mulighed for at søge tilskud til kost og logi efter gældende regler.


Holdstørrelse
Der skal normalt være 15 deltagere for at holdet bliver oprettet. Der vil typisk være 18-22 deltagere pr. hold, men holdstørrelsen kan variere en del.

Har du langt til kursusstedet?
Hvis du har langt til kursusstedet, har du mulighed for at overnatte på favorable vilkår.


Forplejning
Uddannelsen indeholder IKKE forplejning. Du kan købe kaffe/the, frokost m.v. i IBCs velassorterede kantine, eller du kan tage madpakken med.

Afbestilling
Hvis du er nødt til at melde afbud til uddannelsen, beder vi dig give os besked snarest muligt. Ved framelding senere end en (1) uge før kursusstart, eller ved udeblivelse fra kursets første dag, forbeholder IBC sig ret til at opkræve en afgift. Du har dog mulighed for at overdrage deltagelse til en kollega, og dermed undgå afgift.


Læs mere:


stor_pil

Hjælp os med at sprede budskabet! Del med dine venner på fx Facebook:
 
lille_pil

Fakta om Avanceret billedbehandling

  • 5 kursusdage i Kolding
  • Pris fra DKK 1.580
  • Tilskud: VEU og fonde

AMU-fag (PDF):
44361 | 45859

Arbejd professionelt med grafisk design

Grafiskdesign6
Du lærer de mere avancerede funktioner i de grafiske programmer.

Her finder du IBC

IBC Kurser Kolding
IBC Kurser
Kolding | Fredericia | Aabenraa
>> Find vej

Kontakt

Jannie Bruerberg Holm
Jannie Bruerberg Holm

Kursuskoordinator
7224 1764 | jbho@ibc.dk

Mette Will
Mette Will
Chefkonsulent
2528 4150 | mwi@ibc.dk

Tilskud til uddannelse

Tilskud til uddannelseHvis du er i job, er der flere muligheder for at få tilskud til uddannelse. Du kan søge VEU godtgørelse (løntab) eller Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) til mange af IBCs uddannelser.

Læs mere: Tilskud til uddannelse

Er du blevet ledig?

Kurser for ledigePå IBC finder du turboforløb til ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Her får du meget uddannelse på kort tid. Det er hårdt og krævende - til gengæld bliver du hurtigere klar til nyt job.

Læs mere: Efteruddannelse for ledige

RET til efteruddannelse?

Ret til efteruddannelseHvis du er omfattet af en overenskomst på det private område, har du  ret til at uddanne dig i arbejdstiden. Det er gratis, og du vælger selv den uddannelse, du synes er bedst for dig.

Læs mere: Måske har du RET til uddannelse